I Ole Gadegaard Frandsens magisk-realistiske roman Tre centimeter under navlen smelter virkelighed og fantasi sammen i en stærk fortælling om kærlighed, landsbyhemmeligheder, fortielser og et tragisk twist.
Drevet af en drøm er førtidspensionisten Jens på vej tilbage til sin barndomsby. Han jagter et minde, et håb, og måske kærligheden. Men byen og kvinden, han søger, er ikke længere, som de var. Noget er bristet. Noget er delt. Og virkeligheden viser sig at være langt mærkeligere end han havde forestillet sig.
I skyggen af et bordel, i selskab med fortidens genfærd og under måneskin ved kirkegården, tager en usædvanlig kærlighedsfortælling form. En fortælling om længsel, splittelse, begær og forvandling. Om kroppen som både bolig og gåde. Om skæve eksistenser, tabte illusioner og den umulige kærlighed, der ikke nødvendigvis kan sættes sammen igen, men som alligevel bliver ved med at forføre.
Lidt om Ole Gadegaard Frandsen
Ole Gadegaard Frandsen (1953-2023) var dansklærer og litteraturelsker. Hans historier var syrede, skæve og så medrivende, at man ikke kunne lægge dem fra sig. Frandsen gik desværre bort i 2023, og Tre centimeter under navlen er udgivet posthumt i hans minde. 75% af overskuddet går til Den Danske Naturfond.
Dansk 
English (UK)
karrieren.nu –
Romanen åbner med en fortællestruktur, hvor fortid og tilbagevenden til fødestedet introduceres på en måde, der fremstår både ukonventionel og delvist eksperimenterende. Allerede fra begyndelsen etableres en tone, hvor fortællingen ikke følger en klassisk realistisk linje, men i stedet arbejder med skæve perspektiver og et formsprog, der bevæger sig mellem det realistiske og det overnaturlige.
Første kapitel, “SÆRE TING”, er skrevet med versaler, hvilket understreger bogens markante og forskubbede udtryk. I forordet introduceres læseren til Jens Mosebjerg fra Ravndkroghede Statsfængsel (juli 2009), som ønsker god læselyst “hvis man ikke allerede er slået af læsningen”. Allerede her antydes en bevidst leg med fortællerpositioner og virkelighedsplan, som peger i retning af en mere uforudsigelig og fabulerende romanform.
Romanen indeholder desuden symbolske og fragmenterede elementer, hvor grænsen mellem det virkelige og det fantasi- eller drømmeagtige flere steder udviskes. Dette ses blandt andet i skildringen af en “delt kvinde” og en bordelbestyrer, hvor kroppen og identitet fremstilles på en ikke-bogstavelig måde.
Samlet fremstår romanen som en eksperimenterende fortælling, hvor sprog, identitet og virkelighedsopfattelse er i konstant bevægelse, og hvor realisme, symbolik og overnaturlige elementer smelter sammen i en åben og fortolkbar struktur.