Børnebogen Adisa & Obi smager på England er første bind i Hanne Reinholdt Pedersens serie Adisa & Obi smager på verden – et perfekt mix af læring og leg, idet bøgerne lærer barnet om andre kulturer gennem mad og sjove fortællinger. Oplagt til madlavning og højtlæsning for hele familien!
I Tanzania, hvor solen varmer savannen, bor familien Tutu. Her finder man Mor Tutu, Far Tutu og deres nysgerrige og fjollede datter Adisa på 6 år – og ikke mindst geden Desmond, der har en særlig appetit på… det meste.
Ikke så langt derfra bor Den Store Babatunde, som er meget nysgerrig på alverdens mad, og når han får en idé, kan alting ske. En dag sender han sin butler Obi – som også er Adisas onkel – til England for at finde ud af, hvad briterne egentlig spiser, ud over te og småkager. Adisa er selvfølgelig klar på eventyr.
På deres rejse møder de Familien Brown og lærer om britiske traditioner, kongelige særegenheder og overraskende retter, mens geden Desmond skaber mere ravage end nogensinde før (og så endda i den kongelige park!)
Det bliver en spændende rejse fuld af nye venskaber, te-traditioner, røde busser, regnvejr, overraskelser – og masser af lækker mad.
Løber tænderne i vand? Bagerst i bogen finder du desuden 9 børnevenlige engelske opskrifter, så du selv kan smage dig igennem England sammen med Adisa og Obi – fra scones og shortbread til klassiske snacks. Velbekomme!
Lidt om Hanne Reinholdt Pedersen
Hanne Reinholdt Pedersen har både været folkeskolelærer og daglig leder i en døgninstitution, og med serien Adisa & Obi smager på verden har hun altså nu også markeret sig som børnebogsforfatter. Med sin kombination af medrivende historiefortælling og læring om kultur, geografi og (mad)traditioner rummer serien tværfagligt guld til indskoling og mellemtrin, ligesom den er oplagt til højtlæsning med familien. Hvert bind i serien tager læseren med ud på en ny kulturel rejse gennem mad, humor og nysgerrighed.







Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.