I “Den Supersure Ulv og Blomsterne” bukker og folder blomsterne sig i alle mulige retninger for at løfte humøret hos Den Supersure Ulv. Ulvens sure humør gør dem triste, og helt uden at tænke over det, bevæger de sig væk fra det, der er naturligt for dem selv, for at gøre ulven glad. Det kan man nemt komme til. Man må jo gerne gøre noget for andre. Men man skal ikke gøre det uden at have sig selv med i det. Og ikke uden at tænke over det. Og man skal slet ikke gøre noget, som hvis man egentlig ikke har lyst til. Det er det, “Den Supersure Ulv og blomsterne” handler om – foruden fællesskab, sammenligninger og selvværd. Bogen kan bruges som samtaleåbner, men den kan også bare læses som en hyggelig fortælling med en lykkelig slutning og nogle flotte billeder.