Tyskertøsen af Anke Plato er en gribende historisk roman om kærlighed, skam og fortielser, der rækker på tværs af tid. Med afsæt i besættelsestidens Danmark følger vi tre generationer af kvinder i en fortælling, der forbinder fortidens valg med nutidens spørgsmål om identitet, om nedarvet skam, og hvad der skal til for at opløse den.
Året er 1944. Ellen luger i urtebedet, da den tyske soldat Wilhelm træder ind i haven. De begynder at mødes i det skjulte, uskyldigt forelskede, mens verden omkring dem brænder. Endelig slutter krigen, og befrielsen fejres. Men der er også et regnskab, som skal gøres op, og i denne forbindelse bliver Ellens forelskelse hendes forbrydelse.
Da freden kommer, bliver Ellen ikke mødt med frihed, men med fordømmelse. Hun bliver kronraget og stemples som ”tyskertøs” – en straf for kærligheden til fjenden. Hun bærer dog på endnu en hemmelighed, som ingen må kende til: Hun er gravid med Wilhelms barn.
Datteren Marthe vokser op i Tyskland i skyggen af sin mors skam uden at kende hele sandheden. Først da hendes egen datter, Elke, i 2020’erne begynder at nedskrive familiens historie, kommer de fortiede hemmeligheder frem i lyset, og langsomt tvinges Elke til at se fortiden i øjnene.
Tyskertøsen er en stærk og bevægende slægtsroman om tre generationer af kvinder bundet sammen af kærlighed, tab og tavshed. Romanen giver et sjældent perspektiv på besættelsestiden ved at sætte fokus på de såkaldte ”tyskertøser” – altså de kvinder, der blev udskammet for at forelske sig i tyske soldater – og viser, hvordan én generations traumer kan sætte spor langt ind i de næste.
For læsere af historiske romaner med usædvanlige kvindeskæbner, stærke kærlighedsrelationer, følelsesmæssig dybde og en fortælling, der bliver ved med at give genlyd længe efter sidste side.
Lidt om Anke Plato
Bogens forfatter, Anke Plato (f. 1970), er uddannet klassisk musiker og psykoterapeut. Siden 2010 har hun arbejdet som privatpraktiserende par- og psykoterapeut i Odense, hvor hun har sin egen klinik. Som psykoterapeut har Plato mange års indsigt i skam, traumer og hvordan de går i arv, som det kommer til udtryk i Tyskertøsen, og dertil har hun personlig erfaring, da romanen er baseret på hendes egen familiehistorie. Tyskertøsen er Platos debut som skønlitterær forfatter.
Reviews:
I oktober 2026 bragte TV2 Fyn en artikel om bogen og forfatterens familiehistorie: ”På en hospitalsstue i Odense var livet ved at ebbe ud for Anke Platos mor. Det var en forårsdag i 2022, og Anke Plato var på besøg, da en sygeplejerske trådte ind. Da hun sagde sit navn, var effekten voldsom for kvinden i sygesengen. For sygeplejersken havde det samme tyske navn som Ankes døende mor. Og Anke måtte love sin mor, at sygeplejersken ikke fik at vide, at moderen var datter af en såkaldt “tyskertøs”, det skældsord der blev brugt om de kvinder, der forelskede sig i en tysk soldat. ”Det var chokerende for mig at høre. For det var 80 år siden.” Så mange år efter levede traumet stadig. Og Anke Plato lovede på stedet sig selv, at nu ville hun bryde tabuet og dykke ned i den historie, der har pint hendes familie i tre generationer. Nu har hun gjort det. Punkteret tavsheden, hævet stemmen og udgivet romanen Tyskertøsen.” Læs hele artiklen here.








Reviews
There are no reviews yet.