Forudbestil: Mungo Park fortæller

I den historiske roman Mungo Park fortæller skildrer Birgitte Andersen en ekspedition til Afrika fyldt med skæbnesvangre kulturmøder, eksotiske landskaber og fremmede skikke. Det er en fortælling om grænser – geografiske, menneskelige og moralske.

Forudbestil nu, så sender vi bogen på udgivelsesdagen.

In Mungo Park fortæller går turen til det vestlige Afrika, hvor vi følger titelkarakteren i hans mission om at kortlægge floden Niger i årene 1795-1797. Med Park møder vi både gæstfrie mennesker og skjulte ånder, vilde dyr og brutale stammer. Den skotske opdagelsesrejsende må sove i træer for at undgå at blive ædt af løver, og han må flere gange flygte fra maurerne – alt imens den onde kong Ali holder øje fra distancen.

Med Mungo Park fortæller bringer Birgitte Andersen læseren tilbage til 1700-tallets oplysningstænkning – en tid hvor jagten på viden var i højsædet. Naturvidenskaben var i fremmarch, og hele skaberværket skulle afdækkes og kortlægges – bogstavelig talt. Derudover var det en tid præget af kolonialisme, raceteori, slaveri og spørgsmål, som stadig føles foruroligende aktuelle den dag i dag: Hvem er “civiliserede”, og hvem er ”barbarer”? Hvem har retten til at definere et menneskes værd?

Lidt om Birgitte Andersen

Romanens forfatter, Birgitte Andersen, er cand. mag. i historie og dansk og har undervist i mange år, dels i gymnasiet og dels på en erhvervsskole. Samtidig har hun en lang række artikler, kulturessays og digte bag sig, og hun har også bidraget til flere fagbøger. I skønlitterært regi er verdenshistorien det bagtæppe, hvorpå Andersen fremmaner sine fortællinger, og i denne henseende er opdagelsesrejsen ikke et nyt emne for forfatteren. Denne roman udgør andet bind i serien Opdagelsesrejsende fortæller, hvor hun i første bind, Niebuhr fortæller, skriver om den tyske kartograf Carsten Niebuhr (1733-1815) og hans rejse til Yemen, også kaldet ’Det Lykkelige Arabien’, i 1760’erne. Også her oplever vi en klassisk “rejsen går galt”-struktur med overlevelse, sygdom, kulturmøder og næsten-dødssituationer. Ligesom det er tilfældet med Mungo Park fortæller, så har Andersen, i sit arbejde med Niebuhr fortæller, taget udgangspunkt i titelkarakterens egen dagbog fra ekspeditionen i forsøget på at forstå, hvad der foregik i hovedet på mennesket bag historien.

Som genre må den historiske fiktion således siges at være Andersens hjemmebane. I Jeremias: Den sidste hejduk (som udkommer på forlaget senere) dykker hun ned i de historiske omstændigheder op til valget af Alexandru Cuza (1820-1873), som blev den første fyrste over et forenet Rumænien. Midt i denne kontekst bor drengen Jeremias på grænsen mellem Valakiet og Transsylvanien sammen med en flok røvere eller oprørere; hejdukkerne. Gennem Jeremias’ øjne følger vi den politiske udvikling i regionen, selvom den unge dreng dog synes mere interesseret i sigøjnerpigen Kera. Han drømmer om at bryde med de begrænsende lænker, han må udstå som hejduk, og få et liv, hvor han kan elske den han vil. Vil det lykkes Jeremias at blive fri – og Rumænien at slippe fri fra landets monstrøse fortid?