Birgitte Kassa Bjerge

Børnebogsforfatter Birgitte Kassa Bjerge har en portfolio af børnebøger bag sig, som alle har det til fælles at hun gennem bøgerne behandler svære emner i børnehøjde. En af Birgittes helt store passion er, at italesætte autisme i rammer som både børn, og voksne omkring dem kan spejle sig i – og som kan hjælpe med at sætte ord på de udfordringer som særligt børn kan opleve ved at være i verden på en anderledes måde.

Autistisk leg

I sin seneste bog har Birgitte teamet op med PhD studerende Zanitha Månegaard. Zanitha er ph.d.-studerende ved Designskolen Kolding, hvor hun forsker i leg blandt neurodivergente børn. Under arbejdstitlen “Unmasking Play” undersøger hun, hvordan kritiske handicapstudier kan bruges til at designe legefællesskaber for denne gruppe – bl.a. gennem kunstneriske og designfaglige metoder, der åbner op for flere måder at erkende og tilgå viden på.